torsdag den 8. december 2011

80´erne

I 80’erne blev mange unge rigere og pengene blev brugt på at være moderne! Smarte biler, og mobiltelefoner på størrelse med en liter mælk var vildt hotte. Pigerne kunne sagtens bruge penge på at få skræddersyet deres tøj og ellers skulle det bare være de rigtige mærker.
Noget af det mest moderne var: skulderpuder, ridebukser og store silkesløjfer. Cowboybukser blev et must, helst snowwash med afslørende huller. Gråt fitness tøj med vrangen ude blev senere afløst af skrigende neonfarver. Hos frisøren blev der lavet permanent og lyse striber som aldrig før og mange smarte piger fik sig en fiks strit frisure (gerne bundesliga look, med langt nakkehår).
Et andet modefænomen var yuppier: Unge mennesker med vellønnet arbejde. Selve ordet er en forkortelse af young urban professional med endelsen –ie. Disse yuppier gik med jakkesæt, og kvinderne med en blazer, med skulderpudder, og en stram nederdel. Håret var oftest sat op.
Vores model, Lea Dysted, iført yuppie dress

Ingen kommentarer:

Send en kommentar