Hej folkens! (:
Så fik vi lavet vores modeshow i dag, og det gik fantastisk! Der var champagne & kransekage til gæsterne, og pigerne gik forrygende! (:
XOXO
- Josse, Julie & Mette :*
fredag den 9. december 2011
torsdag den 8. december 2011
Projekt! :)
Hej folkens! :)
Velkommen til vores blog, der handler om moden gennem de sidste 100 år. Vi har haft projektuge, og denne blog er lavet som produkt for dette. Vi har også lavet en rapport og i morgen vil vi fremlægge vores modeshow, for hele vores klasse, og måske filmer vi det og lægger det her ud på bloggen. Det er ikke sikkert, men nu må vi se ;) God fornøjelse her på siden! Og glædelig december :)
XOXO
- Julie, Mette & Josefine
Velkommen til vores blog, der handler om moden gennem de sidste 100 år. Vi har haft projektuge, og denne blog er lavet som produkt for dette. Vi har også lavet en rapport og i morgen vil vi fremlægge vores modeshow, for hele vores klasse, og måske filmer vi det og lægger det her ud på bloggen. Det er ikke sikkert, men nu må vi se ;) God fornøjelse her på siden! Og glædelig december :)
XOXO
- Julie, Mette & Josefine
10´erne
I 10´erne kørte man den meget tilknappede stil, som bestod af en skjorte, som var knappet godt op i halsen, og en lang sort nederdel. Man brugte ikke længere de gamle korsetter, og i stedet brugte man de nye long-line korsetter. Long-line korsettet var tilpasset bedre til kroppen og man indsnørede det nu ikke længere så stramt som et gammeldags korset. På fødderne bar man oftest snørestøvler. ´
Vores model, Isabella Sejbjerg, iført skjorte, lang nederdel & snøresko.
20´erne
I 20´erne var man lige blevet færdig med 1. verdenskrig, og dette prægede moden meget. Alle de kvinder, der havde arbejdet under krigen, havde nu fået en helt ny social og økonomisk uafhængighed. Selskabslivet var domineret af vampe og charlestonpiger, som var drengeagtige, ungdommelige kvinder der gik i korte kjoler, bar makeup og røg offentligt.
I 10´erne havde man kørt den meget tilknappede stil, og på grund af krigen kom det store stilskifte. I krigen kunne man ikke bære den overlæssede stil, og derfor begyndte stilen nu at hedde: en lang frakke uden på enten en kjole eller en lang bluse og en nederdel. Om dagen kunne man dog også bruge dragter, for de mere velhavende evt. med en pelskrave. Eller som sagt; en charleston kjole eller en vampe kjoler.
Kropsidealet hed sig at man skulle have en ung, slank og drengeagtig krop. Dette kunne man få af cylinderformet undertøj, der gjorde barmen fladere og var udstyret med strømpeholdere.
Håret var blevet klippet kort og drenget i krigen for at undgå ulykker på fabrikkerne. I 20´erne var man rigtig moderigtig, hvis man havde fået klippet den bobbede frisure (kort og krøllet).
Vores model, Signe Nielsen, iført charleston/vampe kjole, netstrømper, fjerboa & hårbånd med strudsefjer.
30´erne
I 30´erne var moden nu, at man skulle have en lang kjole. Kjolen skulle være lang, slank og snæver med bare skuldre og store udskæringer i både ryg og hals. Kropsidealet var at man igen skulle være feminin, yndefuld og slank.
Det var også i 30´erne, at kosmetikindustrien at voksede sig enorm, og der blev opfundet kunstige negle & øjenvipper. Hollywood havde også stor indflydelse på moden dengang. Det tøj man havde på i diverse film, gik oftest hen og blev mode. Det var også Hollywoods skyld, at kosmetikindustrien voksede sig stor, og gik hen og blev til den kosmetikindustri som vi kender den i dag.
I 30´erne begyndte mange også at gå med Bh’er, med bøjler og puder. Håret skulle helst være blond og bølget.
Vores model, Sofie Drejer, iført en lang silkekjole.
40´erne
I 40´erne var krigen brudt ud, og dette fik moden til at ændre sig drastisk. Man købte ikke længere nyt tøj, og man droppede helt makeuppen, som var blevet moderne i 30´erne. Man syede nu selv tøj af gardiner, lagner osv. Man syede oftest kjoler der gik til lige under knæet, og som havde skulderpuder og et bælte, for at vise taljen. Kropsidealet var det samme som i 30´erne. Håret skulle dog nu være langt og krøllet, enten sat op i en knold, eller hængende løst.
Vores model, Maria Lovmand, iført en 40´er kjole.
50´erne
I 50´erne var store kjoler med smal talje kommet frem igen, denne gang uden korset. Barmen blev også fremhævet ved udskæringen og snittet. Skørterne var rynkede, og længden varierede fra knælange kjoler til gulvlængde. Et specielt kendetegn for 50´erne var optimisme! Drømmen om den perfekte kernefamilie smittede af på moden, og kvinden skulle ligne en million, med et stort Colgate smil og fuld makeup, mens de udførte deres huslige pligter.
Kropsidealet var at man gerne måtte være en smule buttet, med kurvede former. Modeikonet hed Marilyn Monroe, som var en kendt amerikansk skuespillerinde.
Frisurerne blev touperede og skåret med kniv. Man brugte meget makeup og det var f.eks. lilla øjen skygge og perlemors eyeliner som man brugte.
Vores model, Julie Dalgaard, iført højtallet nederdel, rød vest, rødt bælte og røde sko.
60´erne
I 60´erne skulle man være ungdommelig. Man skulle være tynd og ranglet, og pigerne begyndte mere og mere at ligne drengene. Trompet bukser, batiktøj og langt glat hår var moden for begge køn. Det ny opfundne fænomen, lårkorten, holdte pigerne dog for sig selv. Man kunne dog også sagtens gå i en 60´er kjole. Hvis man brugte sådan en kjole, skulle man dog have fokus på taljen.
Modeikonet hed Twiggy, som var en model, som havde den tynde og ranglede skikkelse, som var så populær.
Vores model, Sofie Pedersen, iført en 60´er kjole.
70´erne
I 70´erne var moden meget splittet. Man så nu op til rock- og popstjerner, og ikke længere til Hollywood skuespillerinder. Man kunne enten køre den ultra naturlige stil: nul barbering og sminke, løst hår, kasserolle frisurer eller bløde fletninger. Eller også kunne man køre det ultra kunstige look: Masser af glitrende sminke, lipgloss skinnende tøj med frynser, permanentet og bobbet hår og de vildeste plateau sko. Det bliver også moderne at være punker med nitter, vilde frisurer og voldsom sminke. Afrohår, fletninger og dread- locks blev også populært.
Kropsidealet var at man nu skulle selv forme sin krop ved hjælp af motion, man skulle være ungdommelig, smidig, slank (men ikke tynd) og veltrænet.
Vores model, Aija Putnina, iført leopard leggins, shorts & vest.
80´erne
I 80’erne blev mange unge rigere og pengene blev brugt på at være moderne! Smarte biler, og mobiltelefoner på størrelse med en liter mælk var vildt hotte. Pigerne kunne sagtens bruge penge på at få skræddersyet deres tøj og ellers skulle det bare være de rigtige mærker.
Noget af det mest moderne var: skulderpuder, ridebukser og store silkesløjfer. Cowboybukser blev et must, helst snowwash med afslørende huller. Gråt fitness tøj med vrangen ude blev senere afløst af skrigende neonfarver. Hos frisøren blev der lavet permanent og lyse striber som aldrig før og mange smarte piger fik sig en fiks strit frisure (gerne bundesliga look, med langt nakkehår).
Et andet modefænomen var yuppier: Unge mennesker med vellønnet arbejde. Selve ordet er en forkortelse af young urban professional med endelsen –ie. Disse yuppier gik med jakkesæt, og kvinderne med en blazer, med skulderpudder, og en stram nederdel. Håret var oftest sat op.
Vores model, Lea Dysted, iført yuppie dress
90´erne
At have en personlig stil er den grundlæggende trend i 90’erne. Skønhed kom fra personligheden som man skulle lære at fremhæve. Man blandede tøjet som aldrig før og det blev tjekket at gå med f.eks.: gummisko, netstrømper, blonde nederdel og militær T-shirt.
Lav talje og korte bluser har været populært, og havde man så en navlepiercing var sejt! Det rå og det ultra feminine er blevet godt blandet: piercing, tatoveringer og maskinklippet hår var lige så smart som push-up Bh’er, stramme leopardbukser (med svaj) og en pink nedringet top. Hårmoden gik væk fra det blonde og søgte et mere eftertænksomt look i røde og mørke nuancer.
Sminken blev, ligesom frisurerne, brugt til at fremhæve personlige træk frem for at sløre ansigtet.
Skønhedsidealet var det spinkle, barnlige, drengede look.
Vores model, Helena Hansen, iført hullede Levis bukser og en cowboyjakke.
2011
Stilen er i dag meget forskellig. Alle har hver sin stil. En af de ting der er meget populære, er jeans og enten en skjorte eller en T-shirt. Kilehæle er også yderst populære, og det samme er sko som Converse og Nike sko.
Vores model, Karina Knudsen, iført skjorte og jeans.
Abonner på:
Opslag (Atom)